Velkommen til CasaNemo

Det Muntre Køkken

I dette afsnit kan du finde mine ynglings madopskrifter.

Nogle er low carb, mens andre er uden hensyntagen til "den slanke linje", men er med bare fordi det smager godt 😋


Bønnepasta med nem kødsovs

  • 1 spsk. lurpak smør
  • 1 stort hakket løg
  • 4 fed hakket hvidløg
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 glas champignon
  • 1 pakke kyllingecocktailpølser 
  • 1 brik hakkede tomater med hvidløg
  • 1 dåse koncentreret tomatpure
  • 1 dl vand
  • 1 pose A la Eco bønnepasta

 

Smelt smørret i en gryde og svits løg og hvidløg heri.

Kom kødet i og lad det brune.

Tilsæt de drænede champignon og cocktailpølserne og lad dem brune lidt.

Kom tomatpure, hakkede tomater og vand ved og bland det rundt.

Simrer i ca. 10 minutter.

Kog pastaen efter foreskrift på posen.

God fornøjelse Cool

 


Kylling- og spinatfrikadeller low carb (20 stk.)

  • 250 g spinat
  • 1 alm løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dl persille
  • 1 spsk oregano, tørret
  • 1 spsk timian, tørret
  • 400 g hakket kylling, 10%, Danpo
  • 1 medium Æg
  • Salt og peber


Skyl spinaten, dup den tør og kom den i en foodprocessor.
Pil løg og hvidløg og kom det i.
Tilsæt persille oregano og timian og kør til blandingen har konsistens som pesto.
Kom blandingen i en skål sammen med kødet og æg og rør godt sammen.
Tilsæt salt og peber og lad farsen hvile ca. ½ time.
Formes til frikadeller og bages i ovnen på 200 grader i ca. 30 minutter.

 

pr. stk. ca. 42 g 43 kcal

protein        4,4 g

kulhydrat    1,1 g

fedt             2,4 g

 


Mormor Lut´s vintergryde (4 pers.)

  • 750 g snittet hvidkål
  • 450 g Bønnemix (Cut to Cook) kan købes i Dagli Brugsen
  • 450 g kyllingebryst
  • 100 g gulerod i skiver
  • ½ terning hønsebouillon
  • 1 dl vand
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. peber
  • ½ tsk. tørret timian
  • 1 spsk. olivenolie

Skær kyllingbrystet i tern og svits det i olivenolien. Tilsæt bouillonterning og vand.

Kom den snittede hvidkål i sammen med gulerod skåret i skiver. Lad simre ca. 15 minutter. 

Tilsæt bønnemix og lad simre yderligere 20 minutter.

Bland salt og peber i og retten er færdig.

God fornøjelse Cool

 

 

Indehold pr. portion:

244 kcal

Kulhydrater:  26 g

Protein:         29 g

Fedt:              3 g


Lasagne med hvidkålsblade

  • ½ hvidkål
  • 1 løg
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk. smør
  • 1 ds. flåede tomater
  • 2 tsk. timian
  • Salt og peber
  • 3 dl fløde
  • 200 g flødeost
  • 150 g bacon i skiver
  • 1 knsp. revet muskatnød

 

Blancher hvidkålsbladene i letsaltet vand og lad dem dryppe af i en sigte.

Hak løget. Svits oksekød og løg i smørret og tilsæt de flåede tomater og timian.

Lad kødsovsen koge igennem og smag til med salt og peber.

Varm fløden op, rør flødeosten i og smag til med muskat, salt og peber.

Smør et ovnfast fad og læg heri hvidkål, kødsovs og ostesovs lag for lag. Begynd og afslut med hvidkålen. Dæk det øverste lag hvidkål med bacon og bag lasagnen midterst i ovnen ved 210° i 35 min.

 

God fornøjelse 


Lut´s bulgursalat

  • 2 dl kogt grovbulgur
  • 1 bakke økologisk salatmix (175 g)
  • 100 g champignon i skiver
  • 10 blå druer
  • 1 spsk. soltørret tomat
  • 100 g søde blåbær
  • 4 cherrytomater
  • 2 skiver rød peber 
  • Evt. 1 dåse tun i vand

Dressing:

  • 3 spsk. skyr
  • 1 tsk. honning

krydres efter smag f.eks. med karry, cayennepeber, hvidløgssalt.

God fornøjelseCool


Pasta med tun i tomatsovs

  • 30 g Ekstra Jomfru Olivenolie
  • 3 fed hvidløg, presses eller hakkes
  • 100 g Kapers
  • 1 stor dåse tomatpasta
  • 5 cherrytomater, skæres i stykker
  • 140 g tun i dåse
  • 1,5 dl Vand
  • 1 tsk. oregano
  • Salt og peber
  • 200 gram, Økologisk fettucine af grønne soyabønner (alternativt andre former for pasta)

 

Kog pasta efter foreskriften på posen.

 

Sovs:

Varm olivenolien op og svits hvidløg let, kom tomaterne i og svits dem med. Tilsæt tomatpasta og vand. kog sovsen igennem i ca. 5 minutter. Tilsæt nu kapers, oregano og den drænede tun og varm igennem. Smag til med salt og peber.

Pynt evt. med friske basilikumblade

Bon apetit Cool


Proteinsalat med kyllingebryst, hummus, kikærter og soltørrede tomater (3 portioner)

  • 2 dåser kikærter coop
  • 12 g hvidløg, Rå
  • 40 g ekstra Jomfru Olivenolie
  • 50 g frisk spinat
  • 20 gram Søltørrede tomater
  • 300 g Kyllingbryst
  • 1 spsk. friskpresset citronsaft
  • salt

Hummus:

Hæld væden fra 1 dåse kikærter og kom kikærterne i en blender sammen med hvidløg, olivenolie og citronsaft. Blend hele herligheden til en lækker cremet hummus og smag til med salt.

Salat:

Kog kyllingebryst i letsaltet vand og afkøl. Skæres i strimler.

Spinatbladene skylles og duppes tørre med køkkenrulle eller et viskestykke.

Hæld nr. 2 dåse kikærter i en sigte og lad al væden løbe fra.

Anret ingredienserne i en dyb tallerken. Først spinatblade, herefter kikærter, hummus, kylling og pynt til sidst med soltørrede tomater.

Bon appetit Cool

 

Pr. portion  316 kcal

Fedt               17 g

Kulhydrater    13 g

Protein           26 g

 


Spicy selleri deller og selleri fritter

  • 1 stor selleriknold
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 æg
  • 1½ dl havregryn
  • 100 g revet ost
  • ½ tsk chilipulver
  • ½ tsk cayennepeber
  • 2 tsk salt
  • peber
  • 1 spsk. olivenolie til stegning 
  • 1 spsk. rapsolie til at spraye over fritterne


    Skræl selleriknolden og del den i 2, ½ til dellerne og ½ til fritter.


    Fritter:

    Skær den ene halvdel af selleriknolden i passende stave.

    Bredes ud på en bageplade beklædt med bagepapir og sprayes med rapsolie. 

    Drys salt og evt. andre krydderier over.

    Bages i ovnen v. 200 gr. i ca. 45 minutter til de er gyldne og sprøde.


    Spicy deller:

    Riv den anden halvdel af selleriknolden og løget groft på et rivejern.

    Pisk æggene let sammen i en stor skål og bland den revne selleri og løg i.

    Kom havregryn og resten af ingredienserne i og bland massen godt sammen.

    Formes til 8 store frikadeller med en ske og steges i olivenolie på en stegpande ca. 5 minutter på hver side.

    God fornøjelse


Spicy suppe a la Casa Nemo

  • 2 stk. kyllingebrystfilét ca. 450 g
  • 1 spsk. olie
  • 1 pose wokblanding
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 stort løg
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 liter hønsebouillon (2 terninger + 1 liter vand)
  • 1 spsk. karry
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 tsk. korianderpulver
  • 1 spsk. revet ingefær
  • 1 tsk. salt


Løg, hvidløg, peberfrugt og kyllingebryst skæres i tern og svitses i olie i en gryde.

Tilsæt krydderierne -salt, revet ingefær og herefter bouillonen + wokblandingen og lad simre i 20 min.

Hæld kokosmælken i og lad suppen simre i yderligere 10 min.

Smag til med salt.

 

God fornøjelse Cool

 

Pr. portion:

377 kcl.

24 g kulhydrater

20 g fedt

18 g protein


Svensk pølseret (low carb)

  • 1 Squash
  • 2 løg
  • 2 spsk. flydende Becel light
  • 500 g Skinkekød i tern
  • 200 g Kyllingepølser
  • 4 dl Vand
  • 2 tsk. Paprika
  • 1 dåse Tomatpure, koncentreret
  • 500 g Suppeurter, frosne
  • 1 brik Milda 4% til madlavning
  • 1 spsk. Sennep
  • 2 tsk.
  • ½ tsk. sort peber
  • Purløg til drys

Løgene skæres i tern og svitses i flydende Becel i en gryde.
Tilsæt skinkekødet og squash i tern og svits med.
Pølserne skæres i skiver og kommes i.
Paprika og tomatpure tilsættes og det hele røres sammen.
Vand tilsættes og suppeurterne kommes i og retten varmes op til kogepunktet.
Simrer ca. 20 min. v. svag varme.
Herefter tilsættes Milda madlavningsfløde og sennep.
Varmes godt igennem ca. 10 min. og smages til med salt og peber.
Serveres med klippet purløg som drys.

 


Syltede grønne tomater

  • 1 kg rørsukker
  • 1 økologisk citronskal i tynde strimler (eller revet)
  • Kornene af 1 vaniljestang
  • 3 dl æblecidereddike
  • 1,6 dl vand
  • 1 kg små grønne tomater
  • 3 kanelstænger
  • Evt. atamon

 

Bland sukker sammen med citronskal og vaniljekorn.

Varm eddike og vand op i en gryde, og tilsæt sukkerblandingen. Kog det i ca. 5 minutter.

Klargør tomaterne ved at stikke små huller i dem med en gaffel. Læg dem herefter i gryden i sukkerlagen, og lad det småkoge i ca. 5 minutter.

Tag gryden af varmen, og stil den køligt til forsyltning i 12-24 timer. Sørg for, at tomaterne er dækket af lagen. Læg evt. pres på.

Efter forsyltning koges lagen igen i ca. 5 minutter. Fordel tomaterne i skoldede glas, der evt. er skyllet med atamon. Kog lagen ind i 10-15 minutter. Hæld lagen på tomaterne, så glassene er helt fyldt. Dæk til med tætsluttende låg, og opbevar dine syltede grønne tomater køligt.


Syltede rødbeder

  • 1½ kg rødbeder
  • 1 spsk. salt
  • Vand
  • 1 liter lagereddike
  • 500 g sukker
  • 10 peberkorn
  • 3 lauerbærblade
  • 1 tsk. fintrevet peberrod

Rengør rødbederne og put dem i en gryde, hæld vand over, rødbederne skal være dækket.

Kog i ca. 1 time, hvorefter det varme vand hældes fra og rødbederne overhældes med koldt vand. Du kan nu nærmest smutte skindet af. Skær herefter enderne af.

Skær rødbederne i skiver og læg dem evt. i en skål.

Du skal nu lave lagen.

Kom eddiken i en gryde sammen med sukker og giv det et opkog, tilsæt peberkorn og lauerbærblade og evt. en knivspids salt og lad lagen koge ca. 5 minutter.

Hæld de skivede rødbeder over i lagen og giv et hurtigt opkog.

Tag gryden af varmen og tilsæt peberroden.

Kom rødbederne i skoldede og atamonskyllede glas med en ske og hæld herefter lagen over, rødbederne skal være dækkede af lagen.

Sæt låg på glassene mens de stadig er varme.

 

God fornøjelse