Velkommen til CasaNemo

Sojavoks dufttærter

Har gennem mange år været en dedikeret bruger af Yankee Candle duftvokstærter, men da disse efterhånden er blevet ret dyre at anskaffe, fandt jeg på at lave mine egne.

Har taget lidt tid at finde den rigtige opskrift, men er nået frem til at bruge sojavoks og diverse duftolier. Har valgt at bruge sojavoks, da dampene herfra forurener luften meget lidt.

Ingredienserne køber jeg i England hos:

http://www.thesoapkitchen.co.uk

De sælger de dufte jeg holder mest af og der er altid hurtig levering 


Opskrift

Til 2 "clamshells" bruger jeg:

  • 1½ dl sojavoksgranulat
  • 10 cl duftolie 
  • 1 træ ispind at røre med
  • 2 clamshells, alternativt kan du bruge papir muffinsforme
  • 1 foliebakke (jeg bruger en lille leverpostejbakke)
  • 1 gryde med lidt vand

 

Smelt sojavoksen langsomt i foliebakken over vandbad.

Tag den op og lad afkøle lidt.

Tilsæt duftolie v.h.a. en pipette og rør godt.

Hældes i clamshells eller papirforme og køler af.

Bruger du papirforme, skal disse lægges i plastikposer, når de er afkølet, så duften ikke forsvinder efterhånden.

 

God fornøjelseCool


Det færdige produkt


Sojavoks duftlys i glas

Opskrift

  • Sojavoks (mængde efter lysbeholderens størrelse)
  • Væge på fod
  • Lim eller en af de små voksknapper man bruger til at sætte stearinlys fast i stagen)
  • En tynd træpind eller ispind
  • Et glas eller en lille tindåse
  • Duftolie (det meste sojavoks kan klare 5-7% af den samlede lysmængde)
  • En pipette til opmåling af oliemængde eller et lille målebæger med ml mål
  • En lille foliebakke (leverpostejbakke)
  • En gryde til vandbad

Gør glas eller tindåse klar ved at fæstne vægen i bunden af lysbeholderen.

Hæld en passende mængde sojavoks i foliebakken og smelt det over vandbad ved svag varme. Rør ganske let med en træpind indtil al voksen er smeltet. Tag Foliebakken op ad vandbadet og lad voksen køle af et par min. Tilsæt nu duftolie og fordel den godt i olien med træpinden.

Hæld den flydende lysmasse over i lysbeholderen. Læg nu træpinden tværs henover toppen af lysbeholderen, skal støtte vægen, så den sidder lige midt i lysbeholderen hele vejen op.

Lad nu det færdige lys hærde, gerne ca. 24 timer. Klip vægen så den er ca. 5 mm og voila, nu har du dit eget hjemmelavede duftlys, klar til brug Cool

NB. De små glas er gemt fra duftlys jeg har købt gennem tiden, men man kan sagtens bruge små marmeladeglas.