Da jeg flyttede ind her i CasaNemo for snart 10 år siden, kom jeg samtidig meget tæt på den fantastisk skønne natur her i Himmerland.

I den forbindelse begyndte jeg også, at samle forskellige urter og blomster i naturen, fortrinsvis til brug i madlavning. Senere fik jeg interesse for at lave mine egne hudplejeprodukter og begyndte derfor at udforske de forskellige planters egenskaber.

På daværende tidspunkt var det mest planteudtræk i olier til salver og cremer, jeg lavede. Men indenfor de sidste år er jeg også blevet meget interesseret i at lave min egen urtemedicin.

Som noget nyt, har jeg fået stor interesse for,  at fremstille mine egne urteteer, hvilket optager mig meget for tiden.

Her på siden kan du stifte bekendtskab med hvilke planter jeg arbejder med og hvad de kan bruges til.

Det skal bemærkes, at jeg ikke har nogen uddannelse indenfor plantemedicin og det er derfor på eget ansvar, hvis du får lyst til at afprøve mine opskrifter. Alt hvad jeg lægger ud her, har jeg afprøvet selv, men som tidligere nævnt i "Hudpleje og Velvære", er vi jo ikke alle ens og har man f.eks allergi i forhold til nogle planter, så er det nok bedst at holde sig helt fra den slags ting.

Det samme gælder, hvis du er i behandling med eksempelvis lægeordineret medicin, her er det vigtigt at du undersøger, om der skulle være kontraindikationer i forhold til de forskellige stoffer planterne indholder.

Urtekalender 1. halvår 2022

Urtekalender 2. halvår 2022

Hvidtjørn, engriflet (Crataegus Monogyna)

Som hyld, har hvidtjørn i gammel tid, været betragtet som værn mod ondskab. Man måtte f.eks ikke grave under busken, for så kunne man forstyrre "de underjordiske", som kunne have bolig der 

Hvidtjørn har mange gode egenskaber, kan bl.a bruges ved søvnløshed, angst og hjertebanken. Stimulerer blodgennemstrømning og bruges især ved forhøjet blodtryk. Styrker hjertets muskulatur.

Kan bruges til te, der især anbefales ved infektioner i underlivet. Her kan man med fordel, lave en teblanding af hvidtjørn og pebermynteblade eller citronmelisse, da hvidtjørn alene har en temmelig kedelig smag.

Vil man styrke hjertet, laves en tinktur af hvidtjørn og 50% vodka.

Fyld et marmeladeglas til toppen med de små røde frugter og hæld vodka på helt til randen og skru låg på glasset. De næste dage rystes glasset let et par gange om dagen og der fyldes evt. mere vodka på, hvis frugten ikke er helt dækket.

Nu skal tinkturen så stå minimum 6 uger, mørkt og ikke for varmt. 

Kan herefter sies igennem f.eks ostelærred og hældes i små brune pipetteflasker.

Den anbefalede dosis er 1 pipette d.v.s. ca. 20-25 dråber 2 gange daglig.

Holdbarheden på tinkturen er nærmest uendelig, men den vil miste noget af sin kraft efter ca. 5-6 år.

Alm. Brunelle (Prunella Vulgaris)

På engelsk bl.a. kaldet self heal og heal it all. Dette ikke uden grund, da den har utallige fantastiske egenskaber, når det kommer til urtemedicin.

Denne lille plante, er udbredt i hele Danmark, vokser i fugtige græsplæner, langs søbredder, i vejkanter, i lyse skove samt på enge. Den tilhører læbeblomstfamilien og har i gammel tid især været brugt til sårrensning og bl.a. til behandling af tandbylder. 

Jeg vil senere komme ind på, hvad den også kan bruges til. Men til en start lige et lille digt om denne skønne plante, skrevet af  Cicely Mary Barker.

The Song of the Self Heal Faery

When little Elves have cut themselves,

Or Mouse has hurt her tail,

Or Froggie's arm has come to harm,

This herb will never fail.

The Faeries' skill can cure each ill

And soothe the sorest pain;

She’ll bathe and bind, and soon she’ll find, that they are well again. 

Prikbladet perikon (Hypericum Perforatum)

Perikon er i de seneste år blevet genopdaget af den traditionelle medicin. Man har erfaret at den rent faktisk hjælper mod lette depressioner, især vinterdepressioner.

Ellers har man advaret mod den på grund af dens indhold af stoffet hypericin, der gør huden lysfølsom. Det hører man ikke meget til nu, da det jo er det samme stof der hjælper mod vinterdepression, som jo bl. a. skyldes for lidt lys.

 Omkring "Litha" (midsommer) og frem til september, blomstrer den med sine lysende gule blomster. Maser man disse blomster mellem fingrene kommer der en blodrød saft ud.

Blomsterknopperne er grundlaget for den meget berømte perikumsnaps. Man bruger uudsprungne knopper, helst uden blade. Friske knopper er bedst, men tørrede knopper er nu heller ikke så ringe endda. Trækker i nogle få dage. Denne snaps smager pragtfuldt og får en blodrød ædelstensagtig farve. Ved lagring bliver den brun.

Medicinsk virker urten som sagt antidepressivt. Derudover er den stærkt virus og bakteriehæmmende, vanddrivende, stimulerer leveren og galdeproduktionen, er krampeløsende og smertestillende. Anvendes ved klimakteriebesvær, menstruationskramper, gigt og ledsmerter, mod søvnløshed, hoste, bronkitis, fordøjelsesbesvær, mavesår og mavekatar.

Her kan man med fordel lave en tinktur. Kom de friskplukkede blomster til top i et marmeladeglas og overhæld med 50% vodka helt til kanten af glasset. Fremgangsmåden er den samme som nævnt i opslaget om hvidtjørn.

Perikonolie anvendes ved muskel og nervesmerter, ømhed, sår, forbrændinger og forstuvninger. Den laves ved at dække perikon med olivenolie og lade den trække i 6 uger, hvorefter den filtreres. Den er så god at korsfarerne havde den med i bagagen.

Advarslen om at den kan fremkalde udslet forårsaget af den øgede lysfølsomhed, er vist af teoretisk art, da vi ikke har hørt om konkrete tilfælde. Historien stammer fra at får m.m. i Afrika er døde af at spise planter der indeholder hypericin, men her er tale om helt andre doser end dem man bruger i urtemedicin. For en sikkerheds skyld bør man dog nok have det i baghovedet, hvis man tager store doser i længere tid og solbader m.m. samtidig.

Der udvindes brune og gule farver af den.

Løvens tegn og solen er naturligvis perikons ophav og da jeg er født i løvens tegn, er det måske ikke så underligt, at prikbladet perikon, er blevet min nærmeste planteallierede )o(

Gammel overtro:
Hvis man vifter med perikon, eller gnider den mellem fingrene jager den onde ånder væk. Prikkerne på bladene kommer af at djævlen prøvede at ødelægge planten med sin fork, fordi den var så god for mennesket.
Den opstod af det blod der dryppede på jorden, da Johannes døberen blev halshugget, eller af de bloddråber der dryppede fra Jesus på korset. Smører man sin flintebøsse indvendigt med saften, rammer man aldrig ved siden af. Hvis man plukker en perikon Sct. Hansnat og bærer den på sig, er man usårlig.
 

Man kan ikke bage brød uden mel, ej heller kan man helbrede mennesker uden perikon.

Poppelskud

Der findes adskillige poppelarter her i Danmark, bl.a. sortpoppel (populus nigra).

De tilhører alle pilefamilien og ens for dem er, at de er rige på salicylater, der bliver til salicylsyre, en forløber for aspirin og dermed deres beroligende virkning. Fordelen ved at bruge udtræk af poppelskud og eksempelvis hvidpilebark som smertelindring, fremfor aspirin er, at den ikke har de samme bivirkninger eksempelvis på maven, som aspirin har. Det skal dog bemærkes, at hvis man er allergisk overfor acetylsalisylsyre, bør man undgå denne urtemedicin, både udvortes og indvortes.

I det tidlige forår slut februar og gennem marts måned, lige inden poppelskuddene brister, er de fyldt med en tykflydende klæbrig harpikslignede masse og det er den man skal bruge til sin urtemedicin. Den dufter sødligt og krydret, nærmest som bi-propolis, hvilket ikke er så underligt, da bierne samler harpiks fra bl.a. poppel- og hestekastanjeskud, som de omdanner til propolis.

Tinktur:

Vil man lave en tinktur af poppel, samler man så mange skud, der kan være i et rent tomt marmeladeglas og fylder det til ca. 1 cm under toppen. Herefter overhældes skuddene med 50% vodka, låget sættes på glasset og glasset vendes et par gange, så man er sikker på alle skuddene er dækket. Tinkturen står og trækker et mørkt sted i minimum 6-8 uger, hvorefter den er klar til brug.

Kan bruges som smertestiller ved eksempelvis kraftig hovedpine, ledsmerter m.m.

Dosis 10-20 dråber 2 gange daglig.

Jeg bruger dog fortrinsvis poppelskud til olie og salve, da jeg synes tinkturen smager for bitter og kraftig. Laver i stedet tinktur af hvidpilebark som smertelindrer, men det er jo en smagssag.

Poppelolie/salve:

Metode 1 (den hurtige):

Et rent marmeladeglas fyldes ca. halvt op med poppelskud, overhældes med olivenolie, så skuddene er dækket helt (til ca en halv cm under glassets rand). Sæt glasset i vandbad og opvarm olien langsomt, brug eventuelt en træpind til at røre med.

Lad olien stå ved lavt blus i minimum 24 timer i alt. Jeg varmer min olie over 3-4 døgn, men slukker selvfølgelig for varmen om natten og når jeg ikke er hjemme.

Din olie er færdig, når den har fået farve af harpiksen og ikke længere er helt klar og gennemsigtig.

Metode 2:

Et rent marmeladeglas fyldes til toppen med poppelskud, overhældes med olivenolie, er vigtigt alle skud er helt dækket. Sæt låg på glasset og vend det nogle gange for at fjerne luftbobler, fyld eventuelt efter med olie, så det når randen af glasset.

Nu skal olien trække et mørkt sted i 6 uger, hvorefter poppelskuddene sies fra gennem f.eks ostelærred.

Den færdige poppelolie kan bruges udvortes som den er, bl.a. til smertelindring og massage af ømme muskler og led.

Oliens holdbarhed er ca. 6 mdr. Vil man gerne have den lidt længere, kan man tilsætte lidt E-vitaminolie, så holder den sig ca. 1 år.

Har man lyst til at lave en salve, kan man opvarme olien og tilsætte bivoks, her er det vigtigt man først tilfører E-vitaminolien, når salven er let afkølet.