Velkommen til CasaNemo

Kager / brød og søde sager M-Å

Marengskys

  • 3 æggehvider
  • 2 dl sukker
  • Evt. 3 dråber frugtfarve
  • 1 tsk lakridspulver
  • 3 dråber hindbæressens
  • Evt. pynt (krymmel, kokosmel)

 

Pisk æggehviderne stive

Tilsæt sukker lidt ad gangen.

Del evt. massen i 2 og tilsæt smag og evt. frugtfarve.

Hæld massen i en sprøjtepose og sæt små toppe på bageplade

beklædt med bagepapir. 

Pynt evt. med krymmel, kokosmel.

Bages ved 100 gr. ca. 2 timer

 

God fornøjelse


Mousse med bærsymfoni på sprød nøddebund (Tantekage)

NØDDEBUND

  • 200 g hasselnødder
  • 2½ pasteuriserede æggehvider
  • 100 g sukker
  • 1 spsk. hvedemel

BÆRMOUSSE

  • 3 blade husblas
  • 3 pasteuriserede æggeblommer
  • 75 g sukker
  • 75 g bærsymfoni (fra frost, optøede)
  • 2½ dl piskefløde

PYNT

  • 50 g mørk chokolade
  • Evt. friske blåbær


Nøddebunden:
Rist hasselnødderne på en pande og hak dem fint. Pisk æggehvider og sukker til en stiv masse. Vend hasselnødder i massen sammen med hvedemel. Beklæd en springform med bagepapir. Fordel nøddedejen i formen, og bag den i en 200° varm ovn i 18 minutter. Afkøl helt.


Bærmousse:
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Pisk æggeblommer og sukker til en hvid og luftig masse. Blend bærrene med en stavblender. Vrid vandet af husblassen, og læg husblassen i en kasserolle sammen med bærpuréen; varm langsomt blandingen op til 45°. Tag gryden af varmen, og vend forsigtet æggemassen sammen med bærpuréen, lidt ad gangen. Pisk fløden til skum, og vend hindbærmassen i. 
Sæt ringen fra springformen omkring nøddebunden og fordel bærmoussen i ringen.

Stil kagen i køleskabet i mindst 3 timer. Løsn stålringen med en spids kniv, og løft den forsigtigt op. Pynt kagen med f.eks revet chokolade eller en smuk chokoladedekoration af smeltet chokolade, som først sprøjtes ud på bagepapir og køler af, inden det lægges på kagen, Afslut evt. med friske blåbær.

God fornøjelseCool


Muffins med agurk og mynte

  • 200 g agurk (ca. ½ agurk)
  • ½ kop mynteblade (ca. 1 håndfuld)
  • 1 spsk. Friskpresset citronsaft
  • 120 g Becel light
  • 150 g sukker
  • 1 tsk. vanille
  • 2 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 150 g mel
  • 1 knivspids salt

Tænd ovnen på 175 gr. varmluft

Skær agurken I mindre stykker og blend den sammen med mynteblade og citronsaft.

Pisk æg, sukker og vanille sammen og tilsæt Becel.

Bland mel med salt og bagepulver.

Tilsæt mel og agurkeblandingen skiftevis til det hele er blandet godt.

Fordel dejen i 12 muffinsforme.

Bag i den forvarmede ovn i ca. 12-15 minutter.

Før servering kan du pynte dine muffins med glasur eller icing. Jeg bruger glasur, da jeg synes icing er for fed.

Glasur:

  • 3 spsk. Flormelis
  • 1 spsk. Hyldeblomstsaft, eller friskpresset citronsaft, evt. lidt vand.

 


Muffins med citron og kokos

  • 225 g smør 
  • 275 g sukker
  • 50 g kokosmel
  • 4 æg
  • 300 g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 citron 
  • evt. 5 dråber citronessens

Smelt smørret og lad det afkølet lidt, inden det piskes godt sammen med sukkeret.

Pisk æggene i et ad gangen.

Bland kokosmelet i.

Sigt mel og bagepulver i og rør godt.

Riv citronskallen og pres saften fra citronen og rør det i dejen.

Hældes i 14 muffinsforme og bages i ovnen ca. 25-30 min. varmluft v. 160 grader.

Når kagerne er afkølet, kan de evt. pyntes med glasur af flormelis blandet med citronsaft og lidt revet citronskal.

 


Mælkebøttesirup - Vegansk "Honning"

 

  • 100 gram rensede mælkebøttehoveder (ca. 100 stk.)
  • 1 økologisk citron
  • 1 liter vand
  • 1 kg rørsukker
  • 1/4 tsk. salt
  • Saften af 1/2 økologisk citron

Rens de friskplukkede mælkebøttehoveder for eventuelle insekter og læg dem i en gryde. Citronen skæres i skiver og lægges i gryden og det hele overhældes med vand. Bringes i kog og simrer under låg i ca. 1/2 time. Sluk for varmen og lad blandingen trække i minimum 2 timer, men gerne til dagen efter.

Si nu blomsterblandingen igennem et klæde og hæld den siede væske tilbage i gryden. Tilsæt rørsukker, salt og citronsaft og bring i kog.

Blandingen skal nu koges ind til sirup ved middel varme, tager ca. 1 time.

 Lav evt. en test ved at tage 1 skefuld op på en tallerken og sæt den i køleskabet i ca. 5 minutter, kan du efterfølgende trække en streg i siruppen, er den klar.

NB: Det er vigtigt du ikke rører for meget i blandingen, da den kan krystallisere ved for megen omrøring.

Når siruppen er klar, hældes den på skoldede marmeladeglas og opbevares i køleskabet.

God fornøjelse smiley


Nemotella (Hasselnøddecreme)

  • 150 g hasselnødder
  • 2 tsk. usødet kakaopulver
  • lidt honning efter smag til at søde med

Rist hasselnødderne kort på en tør pande. Hældes i en blender, eller i en skål og blendes med en stavblender. vær tålmodig, da det tager lidt tid, inden de når den lidt flydende konsistens (hold pauser ind imellem, så blenderen ikke bliver for varm).

Tilsæt kakaopulver og honning og bland godt.

Kommes evt. på glas, hvis ikke du når at spise det inden, smage bare så godt{#smileys123.tonqueout}

 


Rosensaft (en skøn smag af sommer)

  • 1 liter rosenblade fra hybenroser (sammenpresset)
  • 1 liter vand
  • 1 tsk. citronsyre
  • Flydende sødemiddel eller sukker efter behag
  • evt. 1 tsk. atamon

Rens rosenbladene grundigt for eventuelle insekter. Bring vandet i kog.  Hæld rosenbladene i og kog dem i 5 minutter under låg. Saften, der nu sikkert har en kedelig grålig farve, sies gennem et klæde over i en skål. Tilsættes citronsyre og "sim sa la bim", som ved et trylleslag, får den nu den smukkeste røde farve.

Hæld saften tilbage i gryden og tilsæt sødemiddel/sukker efter behag. Saften gives nu et opkog til evt. sukker er smeltet. Tilsæt evt. atamon når saften er let afkølet.
Hæld saften på en ren og skoldet flaske.

God fornøjelse Cool


Saltbagte mandler

  • 500 g mandler
  • ½ liter vand
  • 100 g salt

 

Bring ½ ltr. vand i kog og opløs 100 gr. salt deri. Køl det ned.

Læg 500 gr. mandler i vandet, og lad dem trække i 3 timer.

Tag dem op af vandet og læg de udblødede mandler på en plade med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 20 min ved 150 grader og lad dem køle helt ned, inden du putter dem på glas.

 

 


Solsikkecookies

  • 150 g solsikkefrø
  • 100 g brun farin
  • 125 g sukker
  • 125 g smør
  • 75 g kokos
  • 100 g hvedemel
  • 75 g havregryn
  • 1 æg
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 50 g mørk chokolade (hakkes groft)

 

Bland alle ingredienserne sammen til massen samles. Form kugler på en passende størrelse og tryk dem flade på en bageplade med bagepapir. Bag småkagerne i en

200  gr.  varm ovn i 5-10 min.


Spicy ristede kikærter

  • 1 dåse kikærter
  • 2 spsk. rapsolie
  • 2 tsk. salt
  • cayennepeber og chilipulver efter smag

Hæld væden fra kikærterne.

Bland olie, salt og krydderier i en skål og vend kikærterne heri. Beklæd en bageplade med bagepapir og bred de krydrede kikærter ud herpå.

Ristes i ovnen på 200 gr. i ca. 30 min.


Surdej

  • ½ liter koldt vand
  • 150 g grahamsmel
  • 150 g hvedemel

Bland det hele sammen i en skål og stil utildækket v. stuetemperatur.

Rør i surdejen 1-2 gange daglig.

Efter 4 dage er surdejen klar til brug.

Du kan nu bruge din surdej til bl.a. rugbrød og mange af de langtidshævede brød. Se f.eks. opskriften på hvedebrød her på siden.

Hvis du vælger at gemme resten af din surdej, skal du "fodre" den, det gøres ved at lave ½ portion af opskriften ovenfor og blande den med den gemte "gamle" dej. Skal så stå i minimum 1 døgn, før den kan bruges igen.


Syrensaft

  • 40 klaser syrenblomster
  • 3 citroner
  • 1 kg sukker
  • 60 g citronsyre
  • 2,5 liter vand
  • 1/4 tsk. atamon, kan udelades, hvis ikke du skal opbevare saften i længere tid.

Vask citronerne grundigt og skær dem i skiver.

Skyl blomsterne i koldt vand og læg dem i en stålskål sammen med sukker, citronsyre og citronskiverne.

Hæld det kogende vand over og rør sammen, så sukkeret bliver opløst.

Tilsæt nu evt. atamon og rør igen.

Dæk skålen med husholdningsfilm og lad den stå på køl i 3 dage.

Si saften og hæld den på rene skoldede flasker. Opbevar saften i køleskabet.

 


Vegansk kokos is med vanille (4 pers.)

  • 2 dåser kokosmælk 
  • 4 tørrede dadler u. sten
  • 1 tsk. vanilleekstrakt
  • 1 knivspids salt
  • evt. lidt kanel 

Skær dadlerne i små stykker og kom dem i en blender sammen med resten af ingredienserne. Blend det hele godt sammen.

Hæld hele herligheden i en ismaskine, og kør den efter maskinens foreskrifter.

Har du ikke en ismaskine, kan du hælde den færdigblendede og cremede masse i en beholder og sætte den i fryseren i ca. 4 timer. Obs. skal røres igennem ca. hver time.

God fornøjelseCool

 

 

Pr. portion ca. 283 kcl.

Kulhydrater  12 g

Fedt             22 g

Protein          9 g

Sukker           0 g